Historie

Elgiganten står bag en af Danmarks mest populære internetbutikker og er Danmarks førende varehuskæde inden for mærkevare-produkter i forbrugerelektronik og hårde/hvidevare. Elgiganten åbnede det første danske varehus i 1996 og har siden ekspanderet til 38 varehuse fordelt over hele landet.

Markedsleder
inden for forbrugerelektronik

Elkjøp-koncernen er Nordens største handelsvirksomhed inden for forbrugerelektronik og elektroniske husholdningsapparater og koncernen består af 11.000 ansatte, hvoraf ca. 2.200 er ansat i Elgiganten Danmark. Alle Nordens 425 varehuse bliver forsynet af det over 100.000 kvm store hovedlager i Jönköping, Sverige, som er Nordens største logistikcenter.

Kom med bag kullisen på vores centrallager og se hvilken proces, du sætter i gang, når du trykker på købsknappen på elgiganten.dk

Elgiganten er en del af Elkjøp-koncernen, som ejer 425 butikker fordelt i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Grønland, Island samt på Færøerne. Elkjøps historie startede i Norge i 1962, da 33 købmænd gik sammen om at skabe elektronikvirksomheden hvor nøgleprodukterne var vaskemaskiner og køleskabeSiden da har virksomheden gennemgået en stor udvikling og udvidet forretningen til hele norden. 

Produktsortimentet har ligeledes fulgt den teknologiske udvikling og tæller nu alt fra smartphones og tilbehør til køkkener og diverse tjenester og services. 1999 blev Elkjøp- koncernen opkøbt af den britiske elektronikgigant Dixons Carphone, som har hovedsæde i London.

En del af noget større

Etableringen af Elgiganten

Allerede i 1994 begyndte Elkjøp-koncernen forhandlinger med Tæppelands grundlægger om leje af lokaler til etablering af et stormarked under navnet Elgiganten i Glostrup. Forhandlingerne resulterede i en aftale om samlokalisering med en række andre handelsforretninger, herunder Tæppeland og Bauhaus. Planen var at stormarkedet skulle være  koncernens eneste stormarked i Danmark, indtil planlagte etableringer i Sverige var kommet i drift.

En svær start

Under planlægningen af projektet dukkede der uventede konkurrenter op i samme område – med åbning på samme tidspunkt. Dette betød, at Elgiganten blev én ud af fire forretninger inden for samme branche, der etablerede sig i Glostrup-området i 1996. Elgigantens start blev ikke som planlagt og markedet var præget af høj konkurrence grundet overetableringen af elektronikforretninger i området. Derudover konstaterede Elkjøp-koncernen, at danskernes handlemønstre var anderledes end svenskernes, som koncernen allerede havde erfaring med og stormarkedskonceptet var nyt i Danmark og derfor noget som danskerne skulle vænne sig til.

Med lovgivningen som modstander

En restriktiv lovgivning begrænsede Elgigantens muligheder for at bygge nye varehuse. Med et ønske om at øge markedsandele, blev det derfor aktuelt at opkøbe eksisterende virksomheder i stedet for nyetableringer. Dette resulterede i opkøb af Køkkenland og Snehvidebutikker til etablering af syv nye Elgiganten-stormarkeder i Danmark.

Vokseværk i Elgiganten

I 2001 ekspanderer Elgiganten yderligere med et opkøb af Super radio-butikkerne og året efter åbner Elgigantens internetbutik, der giver kunderne mulighed for at handle hjemmefra. I årene 2005 til 2007 ekspanderer Elgiganten yderligere gennem opkøb af Electric World og Electric City. 2007 er også året hvor Elgigantens første megastore-varehus på 5.000 kvm åbner i Taastrup. I 2016 indgår Elgiganten en aftale med Fona om køb af 10 Fona-butikker.

I dag tæller Elgiganten 38 varehuse, der er fordelt over hele landet.

1996

Elgiganten åbner sin første butik i Danmark

1998

Elgiganten opkøber syv Køkkenland og Snehvidebutikker

2002

Elgiganten lancerer sin internetbutik på Elgiganten.dk

2007

Elgigantens første megastore åbner i Taastrup

2009

Elgigantens åbner første Megastore i Jylland (Horsens)

2013

Elgiganten kåres som Danmarks mest populære webshop Elgiganten får nyt logo Elgiganten åbner for erhvervssalg

2014

Elgiganten kåres som Danmarks mest populære webshop

2015

Elgigantens hidtil største butiksåbning i Herlev Elgiganten åbner Megastore i Vejle Elgiganten kåres som Danmarks mest populære webshop  

2016

Elgiganten opkøber 10 FONA-butikker Elgiganten kåres som Danmarks mest populære webshop

2017

Elgiganten vinder detailprisen til Danske Rainbow Awards Elgiganten i partnerskab om Danmarks største LAN-party Elgiganten kåres som Danmarks mest populære webshop – for femte år i træk

2018

Danmarks største Elgiganten-butik åbner i Skejby

2019

Elgiganten vinder brandingpris i London til World Branding Award Elgiganten lancerer kundeklub